HIKE støtter hundesporten

HIKE støtter hundesporten

Hos HIKE vil vi gerne støtte op om den brede hundesport, derfor har vi skabt ”HIKE støtter hundesporten”, der har til formål at yde økonomisk støtte til foreninger/klubber.

Formålet med ”HIKE støtter hundesporten” er at bidrage til bredden i hundesport, altså noget som alle i jeres forening/klub kan få glæde af.

”HIKE støtter hundesporten” støtter økonomisk op om jeres projekt med op til halvdelen af jeres investering (Max 5.000 kr.). Det kan være i trænger til nye forhindringer til agilitybanen, et nyt sæt dummyer til apporteringstræning, nyt figurant udstyr eller noget helt fjerde.

Skriv en ansøgning til ”HIKE støtter hundesporten”. Kriterierne for at modtage støtte er:

  • Støtten skal kunne komme alle i foreningen/klubben til gavn og glæde.
  • Ingen enkelt personer kan modtage bidrag.
  • Kun almennyttige foreninger/klubber der er registrerede kan ansøge.
  • Vi behandler sponsoransøgninger først i hvert kvartal (første gang 2. kvartal 2018) og alle ansøgere får direkte besked umiddelbart herefter.

Ansøgningen skal indeholde følgende, for at komme i betragtning:

  • Beskrivelse af projektet der søges støtte til inkl. baggrund og tidshorisont.
  • Hvilket beløb ansøges der om?
  • Hvorfor skal vi støtte netop jeres forening/klub?
  • Har jeres forening/klub nogle relationer til HIKE Petfood i dag?
  • Kontaktinformationer på ansøger og forening/klub.

Ansøgning sendes til kundeservice@hike.dk med ”HIKE støtter hundesporten” i emnefeltet.

Kompromisløs kvalitet til din hund

HIKE er velsmagende hundemad fremstillet i Danmark af friske, naturlige råvarer. Kompromisløs kvalitet og intet mindre.