Forhandler af HIKE

Bliv forhandler

Forhandler af HIKE – er det noget for dig?

Vi har ikke nogen intension om, at vores hundemad skal kunne købes alle steder, det skal KUN kunne købes de rigtige steder – nemlig der hvor man ud over at kunne købe maden, også får den bedste rådgivning og vejledning i hvilken type hundemad man skal vælge samt en vejledning i korrekt fodring af sin bedste ven, - og hvem er bedre til det, end mennesker der selv anvender vores hundemad, og som derfor har et stort og indgående kendskab til hvad korrekt fodring, god kvalitet og en meget høj råvare standard betyder for din hunds trivsel og velvære.

Det vi forventer af en forhandler, er først og fremmest at man vil det, og går aktivt ind for at øge salget, dvs. at man investerer den nødvendige tid, ligeledes at man har en bred viden omkring hunde/hundemad, således at man også er i stand til at rådgive kunderne bedst muligt i deres valg af hundemad/korrekt fodring. Det er meget vigtigt for os, at vores forhandlere kender og forstår betydningen af et godt kvalitets produkt. Vi forventer også, at man allerede har et netværk/daglig gang inden for hundeverdenen. Vi ser vores forhandlere som en samarbejdspartner og en repræsentant for vores hundemad, og vi er altid til rådighed, når der er behov for vejledning. Såfremt ovenstående passer på dig, så send en mail til os på kundeservice@hike.dk.

Kompromisløs kvalitet til din hund

HIKE er velsmagende hundemad fremstillet i Danmark af friske, naturlige råvarer. Kompromisløs kvalitet og intet mindre.