Vores råvarer

Ingredienser i HIKE:

Alle ingredienser som indgår i HIKE er nøje udvalgt, således at maden er sammensat efter de bedste principper og anbefalinger. Vi bruger kun råvarer af en kvalitet, som er godkendt til menneskelig ernæring.

 

Kylling/kalkun/lam/laks/æg & and:

Proteiner er kroppens byggesten, og de er i høj grad vigtige for genopbygningen af kroppens celler. Proteinerne i HIKE er af særlig god kvalitet, da vi anvender kylling/kalkun/lam/laks/æg & and i maden, hvis proteiner alle har en højere optagelighed end proteinerne i svine- og oksekød. Kroppen anvender protein til opbygning og reparation af bl.a. knogler, muskler, bindevæv, dannelsen af blodlegemer, dannelsen af antistoffer og et stærkt immunforsvar.

Blodmel:

Tørret blod med et højt indhold af animalsk protein og et højt indhold af organisk bundet jern fra hæmoglobin. Hjælper med til at forbedre pelskvaliteten. Det styrker også muskelmassen hos hårdtarbejdende dyr; som væddeløbs-, jagt og ung-hunde samt drægtige tæver.

Koldpresset lakseolie:

Koldpresset skandinavisk lakseolie er den bedste kilde til essentielle omega-3 fedtsyrer, der hjælper med normal funktion af hud og pels.

Raps olie:

Til forskel fra andre planteolier indeholder rapsolie både omega 3 og 6 fedtsyrer, og adskiller sig også ved at indeholde større mængder af alfa-linolensyre, som er en af de essentielle fedtsyrer. Når olien koldpresses, bevares både det høje indhold af omega 3 og 6 samt indholdet af naturligt E-vitamin. 

Safflorfrø: 

En naturlig kilde til Linolsyre, der er en omega-6 fedtsyre, som er essentiel for hunde og blandt andet bidrager til immunforsvarets funktion.

Hvede/majs/ris (parboiled knæk):

Korn som hvede, majs og ris giver præcis den rigtige balance af energi og fibre. Kulhydrater i korn giver hunden energi og stabilitet i blodsukkeret, så den er lige så interesseret i gåture som du selv. Fibre hjælper kroppen med at optage næringsstoffer, og hjælper også med at holde dem konstante. 

Byg:

Byg er en kornsort med et meget lavt glykæmisk indeks, som bidrager til at stabilisere blodsukkeret efter et måltid.

Ærter:

Indeholder kulhydrater og fibre. Indeholder vitamin B og C, og er et stærkt antioxidant. Vi har fjernet de vegetabilske proteiner i ærterne, da de er svære for din hund at omsætte.

Kartoffelstivelse:

Når stivelsen er kogt er det et højt optagelig kulhydrat. Indeholder kalium som er vigtigt for sunde muskler, immunforsvaret og hjælper til med at omdanne mad til energi. I kartoffelstivelsen er de vegetabilske proteiner trukket ud, da de er svære for din hund at omsætte.

Lucerne:

Er også kendt som Alfalfa, en flerårig blomsterplante af ærtefamilien, som dyrkes som vigtig foderafgrøde i mange lande verden over. Kødædere som hunde indtager naturligt planten når den tager byttedyrenes maveindhold. Lucerne er kendt som en meget pålidelig kilde til vitamin E. Desuden er urten rig på vitamin K.

Roesnitter (tørrede fibre):

Fibre fra roe virker især ved at stimulere tarmsystemet, og de understøtter også fordøjelsen som prebiotika.

Cikorieinulin:

Er prebiotika som stimulerer væksten af gode tarmbakterier, hvorved fordøjelsen forbedres.

Ølgær:

En god kilde til naturlige B-vitaminer og indeholder blandt andet store mængder Cholinchlorid, som er et essentielt næringsstof og er nødvendig for cellernes, hjernens, musklerne og leverens normale funktion. B-vitaminer er blandt andet godt for hud, pels, trædepuder og negle.

Lecithin:

Er en del af alle cellemembraner og gavner især ved at understøtte hudens funktion og bidrager til en skinnende pels.

Glucosamin og chondroitin (sulfat):

Understøtter normal led funktion. Medvirker sammen med C-vitamin til at forebygge og lindre gigt, samt de mindre ledskader, som den ældre eller overvægtige hund ofte kommer ud for.

DL-methionin:

Delvist forebyggende mod urinvejssten, struvitsten & krystaller (urinforsurende diæt).

Chelateret (organisk) selen:

Chelateret er selen der er bundet til aminosyren methionin. Selen er et livsvigtigt mineral med antioxidant-effekt. Selen beskytter kroppen mod infektioner, styrker immunforsvaret og nedsætter risikoen for kræft.  Selen bidrager desuden til et velfungerende kredsløb. 

Natriumklorid:

Eller bare salt. Er en vigtig elektrolyt der bruges i kroppens væskebalance.

Calciumcarbonat:

Eller kridt er et mineralsk tilskud af kalk. For at få forholdet mellem kalk og fosfor helt optimalt suppleres kosten med ekstra kalk. Calcium bruges til udvikling af sunde knogler.

Dicalciumfosfat:

Er et tilskud af to dele kalk til 1 del fosfor. Bruges til at balancere foderets indhold af disse to mineraler. Både kalk og fosfor er vigtige for opbyggelse og vedligeholdelse af sunde knogler. Forholdet mellem de to mineraler er lige så vigtigt som kostens faktiske indhold.

Kaliumklorid:

Tilsættes for at sikre tilstrækkeligt med kalium i kosten. Kalium udgør sammen med calcium, magnesium og mangan de basiske mineraler, og har således en stor betydning for kroppens syre/base balance.

Natriumfosfat:

Et bæretof for fosfor, bruges til at sike balancen i af kalk og fosfor. 

Vitaminer:

A-vitamin:

Er med til at holde hud, pels og negle sunde. Fungerer også som et antioxidant og styrker immunforsvaret, bidrager også til et godt syn.

B-vitaminer:

En gruppe af vitaminer der alle har det til fælles, at behovet for dem stiger ved stress, dårlig ernæring samt ved kraftig træning, De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. 

Vitamin B1 (Thiamin): 

Nødvendig for bevægelse i mave/tarm kanalen
Vital for nervefunktion
Bruges til kulhydrat og fedt omsætning, som medvirker til at øge præstationen

Vedligeholder hjertemuskulaturens styrke

Vitamin B2 (Riboflavin): 

Essentiel for energi omsætning
Nødvendig for kulhydrat-, fedt- og aminosyre omsætning
Medvirkende til omsætningen af jern

Vitamin B3 (Niacin):

Essentiel for energi omsætning
Essentiel for cellestofskifte
Opretholder funktionen af hud, fordøjelseskanal og nervesystem

Vitamin B5 (D-Pantotensyre): 

Essentiel i energi omsætning
Vigtig for funktionen af nerveceller i hjernen
Vigtig for hud og slimhinder
Bruges til pigmentering af hår

Vitamin B6 (Pyridoxin): 

Essentiel for energi omsætning
Vigtig for dannelsen af mere end 60 enzymer
Bruges i dannelsen af hæmoglobin, produktion af røde blodceller og antistoffer

Vitamin B7 (Biotin):

Essentielt i dannelsen af hår og negle
Essentiel i energi omsætning

Vitamin B9 (Folinsyre):

Vigtig for cellevækst og celledeling
Vigtig, sammen med Vitamin B12, i dannelsen af methionin
Essentiel for reproduktion og vækst
Essentiel for forebyggelse af blodlidelser
Afgørende for fostervækst
Vigtig for dannelsen af hæm, som er det jernholdige protein i røde blodceller
Bruges til dannelsen af hvide blodceller

Vitamin B12 (Cobalamin): 

Hovedvitamin i forebyggelsen af blodmangel

Bruges i produktionen af vigtige Co-enzymer, bl.a. til omsætning af methionin (svovlholdig aminosyrer som bruges til dannelsen af keratin, en bestanddel i negle samt hår/pels) 

Virksom i knogle- og nervevæv, samt tarmceller
Essentiel for især proteinomsætning, men også virksom i omsætning af kulhydrat og fedt

C-vitamin:

(Askorbinsyre) har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. C-vitamin fungerer også som et antioxidant, dvs. den beskytter kroppen mod frie radikaler. Hunde kan selv danne C-vitamin og har derfor ikke et ernæringsmæssigt behov herfor, men det har i mange tilfælde vist sig gavnligt at supplere kosten med ekstra C-vitamin. Især har det en god virkning på led funktionen, når det gives sammen med glucosamin og chondroitin.

D-vitamin:

D-vitamin omdannes til biologisk aktive vitaminer ved en proces i lever og nyrer. Det aktive vitamin D fremmer optagelsen af calcium fra tarmen, og er medvirkende til at calcium tilbageholdes i nyrerne. Calcium er et livsvigtigt mineral, der har betydning for mange processer i kroppen.

E-vitamin:

Er et antioxidant, som beskytter fedtstoffer og kroppens celler. E-vitamin bruges som naturligt antioxidanter i maden for at forhindre fedtet i at harske. E-vitamin medvirker ved reparation af celler, og har kræftforebyggende effekt.

 

 

Har du spørgsmål til vores råvarer er du velkommen til at kontakte vores hotline.

Kompromisløs kvalitet til din hund

HIKE er velsmagende hundemad fremstillet i Danmark af friske, naturlige råvarer. Kompromisløs kvalitet og intet mindre.