-
Hundemad
- HIKE Original opskrifter
- HIKE Kornfri opskrifter
- HIKE Kornfri vådfoder
- Hundemad til hvalpe
- Hundemad til ældre hunde
- Hundemad til aktive hunde
- Hundemad til overvægtige hunde
- Hundemad til kastrerede og steriliserede hunde
- Hundemad til voksne hunde
-
Hundemad til kræsne hunde
- Hundemad uden kylling
- Hundemad til tynde hunde
- Smagsvarianter
- Godbidder & tilskud
- Rådgivning
- Om Hike
Storkøbsrabat
Hos HIKE tilbyder vi storkøbsfordele til alle vore kunder, derfor har vi lavet et storkøbsprogram.
Hundemad til kræsne hunde
Ingen hunde er født kræsne, men alle hunde har som grundregel behov for et godt fuldfoder. Gerne er naturligt velsmagende foder, uden tilsatte aromaer, farve- eller smagsstoffer, og hvor smagen udelukkende kommer fra gode, friske råvarer af naturlig oprindelse. Smagen er ofte afgørende for, om din hund vil spise. Mange hunde elsker smagen af animalsk fedt og proteiner, da det generelt er mere smagfuldt end plantebaseret fedt og proteiner. Derfor er alt vores hundemad også med et højt indhold af animalske proteiner og animalsk fedt. Vores hundemad er sammensat efter de samme grundprincipper, således at du kan variere din hunds kost, uden at du behøver at bekymre dig om tilvænning og dårlig mave.
For uddybende information kan du læse den videre beskrivelse ved at klikke her.
Ingen er født kræsne
Hunde er som udgangspunkt nemlig ikke født kræsne, kræsenhed er mere en tillært vane, som desværre oftest skyldes vores lidt misforståede godhed. Husk dog altid, at pludselige tegn på det der virker som kræsenhed, kan skyldes sygdom, og du skal derfor kontakte din dyrlæge
Hvorfor er min hund så blevet kræsen?
Som hundeejer vil vi jo gerne gøre det bedste for vores firbenede ven, og det indebærer også nogle gange at vi ikke altid tænker helt klart og langsigtet. Hvis hunden en dag ikke spiser med så stor appetit som dagen før, så er det jo fristende at komme en klat leverpostej, sovs, lidt rester fra bordet eller noget andet lækkert på toppen af tørfoderet, for den skal da have noget at spise.Hvis hunden ikke er det helt store ”madøre” som bare spiser alt og altid, så kan denne godhed være medvirkende til at skabe en dårlig vane. Jo flere gange vi giver efter og kommer lidt ekstra lækkert på toppen, som eksempelvis rester af vores egen mad, des større er risikoen for at få en kræsen hund, som til sidst måske kun spiser, såfremt foderet er toppet med noget særligt lækkert, eller i værste fald, kun spiser det lækre.
Vi skal huske, at menneskemad ikke er den bedste og mest egnede kost til vores hunde.
Vil man gerne give hunden lidt ekstra i madskålen sammen med dens hundemad, så sørg for at det er egnet til hunde, f.eks. vores kødstykker i sovs som er et fuldfoder, og derfor kan erstatte noget af tørfoderet. Du kan læse mere om vores vådfoder her.
Er din hund til den ”tynde” side, kan du i stedet supplere dens tørkost med energipaté. Energipaté er et tilskudsfoder som indeholder ekstra fedt og proteiner, og derfor kan tilsættes tørkosten efter behov. Ellers se vores anbefalinger her, til hundemad til tynde hunde.
Hvordan kan vi ændre det?
Nogle hundeejere finder det frustrerende og besværligt at have en kræsen hund, og det kan også være lidt af en kamp at komme tilbage på ret kurs med hensyn til at spise ”normalt” igen, men det er ikke en umulig opgave at ændre, såfremt man blot selv ønsker det.
Er hunden sund og rask, kan en voksen hund kan sagtens gå flere dage uden at spise noget, blot den har adgang til frisk rent vand, og man behøver derfor ikke gå i panik hvis den skulle springe et par måltider over.
Gode spisevaner - Lav en plan og sæt i gang
Det første man skal gøre er at lave en plan for ændringen af madvaner. Er man flere i familien, er det vigtigt at alle i husstanden støtter op om det, da hunden helt sikkert er så snu, at den hurtigt lurer hvem i husstanden der har det blødeste hjerte – med andre ord- hvem er nemmest at narre.
Start med at tilbyde hunden to måltider om dagen, hvor madskålen sættes frem i 30 minutter, og derefter fjernes – uanset om den har spist op eller ej. Når hunden finder ud af at der ikke er mad tilgængeligt hele tiden, vil langt de fleste hunde hurtigt lære at spise, når maden bliver serveret.
Giv hunden madro, det er en god ide ikke at ”overvåge” hunden når den spiser. Mange hunde kan godt stresse og føle sig presset, hvis de ikke får madro. De vil så i stedet fokusere på ejeren, og ikke på maden.
En endnu bedre måde, er helt at fjerne madskålen, og lade hunden arbejde for føden. Det kan man gøre på forskellige måder. Aktiveringen kunne være, at man strøer maden ud over græsplænen, og lader hunden søge efter det. Har man ikke en græsplæne til rådighed, kan man anvende en aktivitetsbold hvor foderet fyldes i, så hunden på den måde skal arbejde for at få foderet ud af hullerne, eller man kan gemme foderet rundt omkring i huset. Der er mange måder at aktivere sin hund på i forbindelse med fodring, og en stor gevinst ved disse metoder, er at du også får en velstimuleret og glad hund, der får brugt både energi og sanser.
Smagen er ofte afgørende for om din hund vil spise. Mange hunde elsker smagen af animalsk fedt og proteiner, da det generelt er mere smagfuldt end plantebaseret fedt og proteiner. Nogle hunde foretrækker at foderet ikke er helt tørt, eller bryder sig om hårde foderpiller. Så kan man med fordel tilsætte lidt vand, som medvirker til, både at forstærke duften og samtidigt giver pillerne en mere blød konsistens.
Husk
Er din hund voksen, sund og rask, og har du tilbudt den et kvalitetsfoder, så kan du med ro i sjælen afvente, at den også begynder at spise det du serverer – en rask sulten hund sulter nemlig ikke! Glem heller ikke, at vi har en blog, hvor vi jævnligt besvarer spørgsmål og kommer med alt vores viden. Du kan finde bloggen her, eller læse indlægget omkring kræsne hunde her.Husk vi er altid til rådighed for dig hvis du har spørgsmål, enten på telefon 8664 7339 | mail kundeservice@hike.dk eller læs mere på hike.dk